Fredericia Gymnasium blev klogere på Etcas

Fredericia Gymnasium blev klogere på Etcas

Hvordan arbejder vi med strøm, automation og energi i Etcas? Det fik 3G eleverne fra Fysik tilvalg på Fredericia Gymnasium svar på, da de lagde vejen forbi på et virksomhedsbesøg.

Besøget gjorde de interesserede og spørgelystne 3G elever klogere på de nye anlægsløsninger og serviceydelser, Etcas leverer til maskinbyggere og produktionsvirksomheder.

Eleverne fik ligeledes en oplevelse af, at de opgaver de selv løser i lille målestok på skolebænken, har relevans og kan skaleres op og bruges til rigtige løsninger i industrien.

I Etcas vil vi gerne takke lektor i matematik og fysik Morten Randrup og alle de skønne elever fra Fredericia Gymnasium for besøget. Vi er glade for at dele ud af vores erfaring og for at inspirere ungdommen til at vælge en teknisk og faglig uddannelse.